Stort og småt om livet i Kathmandu

tirsdag, oktober 11, 2005

Tinitus

Nepal er et land i konflikt. Men der er andre slag end de, der finder sted mellem den maoistiske oprørsbevægelse, de politiske partier og Kong Gyanendra, Denne mandag eftermiddag er der kamp om himmelrummet over Patan pladsen, hvor i hvert fald 50 hjemmebyggede drager rejser sig med vinden og pletter hele udsigten. En lille lilla en er netop drattet ned på tagterassen og bliver dermed nummer tre til min samling af nedstyrtede drager.

De, der har læst den fremragende bog ”Drageløberen”, skrevet af den afghanske forfatter Khaleed Houssini ,ved at dragekonkurrencer i Afghanistan udkæmpes mellem kvarterets unger som gjaldt det liv og død. Ligeså i Nepal.

Det er plastikposer og farvet papir, det er brunt tape og fire pinde. Og så er det den dødelige snor, der er smurt med en pasta af lim og glasstumper, og som derfor virker som sandpapir. Der er angreb og modangreb og undvigemanøvrer der er en Spitfire værdig. Når to snore fletter sammen vil dragen med den stærkeste glaslim file modstanderens livline over. Det gælder om at holde sig i luften længst muligt - og samtidig nedfælde konkurrenternes drager, så de må lide den grumme skæbne at blafre ned på byens tage og tagterasser, glemte og færdige.

Bare mens jeg har skrevet dette er to drager blevet fældet lige ved siden af og en aggressiv pink djævel ser ud til at være den skyldige. Nabodrengen sidder oppe ved siden af vandtanken på det skånende bølgeblikstag og hiver i en sort og hvid drage, der ser ud til at have en meget lang snor - den er i hvert fald meget højt oppe.

Det er den aftagende monsun og den tiltagende eftermiddagsvind, der gør drageflyvningen til en integreret del af festlighederne omkring Dashain, Nepals største festival, der fejres af både hinduer og buddhister. MS holder kontoret lukket i hele denne uge og de fleste af mine danske kollegaer er smuttet af sted på en trektur. Det når jeg ikke, for mor og Per er her i de næste otte dage, og det levner ikke tid til et trek. I stedet skal vi på jungletur til Chitwan, hvor der er elefanter, flodheste, bengalske tigere, krokodiller i floden og en fem timer lang køretur af snoede bjergveje.

Ferien er tiltrængt. Der har været meget at se til på arbejdet. Ikke mindst fordi Nina Ellinger, MS Nepals landekoordinator i fredags sagde farvel for at tage videre til Delhi og et nyt job hos Folkekirkens Nødhjælp. Lederen af informationsafdelingen bliver konstitueret i hendes sted, indtil den nye dukker op, og han har derfor ekstra meget om ørene, hvilket smitter af på Dip, Anders og jeg - resten af infoerne.

I det hele taget har jeg sagt farvel til gode folk på de seneste. Guy, en festlig engelsk konfliktrådgiver fra EU Komissionen rejste hjem i torsdags og tre MS udviklingsarbejdere er også væk. (åh nej...der faldt nabodrengens drage ned!)

Nå, men sådan en mandagsfridag i solskin er saliggørende. Jeg er glad. Glad for at kunne sidde på min tagterasse i solen og hænge over stakken af Weekendaviser og en enkelt ny Politiken fra i søndags. Glad for at være i Nepal og føle mig hjemme. Glad for at mor og Per lander i morgen tidlig og glad for at en måned med meget arbejde nu ligger bag mig.
Patan torvet myldrer med gadehandlende, der har lagt varerne frem på et lagen på jorden og håber at tiltrække de mange forbipasserende. Var det noget med et par hårelastikker, en blomsterkrans eller måske en ingefærrod med et meter langt frisk, spirende skud? Nå ikke, men så kan man jo altid fornøje sig med dragerne - det er gratis at kigge.

IMG_2600
Originally uploaded by Line.