Kongeligt kup i Nepal

Kongeligt kup i Nepal

Nedenstående er min dagbog fra de seneste dage i en by in communicado, Teksten er sendt ud via den danske ambassades satellitadgang.


TIRSDAG
Mørket er ved at sænke sig over en historisk dag i Nepal. Kongen har i dag, tirsdag, fyret sin egen regering, erklæret landet i undtagelsestilstand og overtaget al udøvende magt. Om det også i en mere overført betydning bliver mørkere tider for det lille bjergrige land er endnu svært at sige.

Jeg sidder oppe på taget af MSs kontorbygning og skriver lidt. Der er ikke meget andet at lave. Ved siden af mig står en satellittelefon og lyser op i mørket. Den virker kun udendørs og kun hvis antennen er rettet mod sydøst – ellers kan telefonen og satellitten ikke finde hinanden.

Siden klokken 10.30 i formiddags har satellitterne været eneste mulige kommunikationslinie ud til naboen og resten af verden. Fastnet, mobilnet og Internet er blevet lukket fra centralt hold. Der sidder bevæbnede soldater på toppen af Mercantile, MS Nepals internetudbyder, og det har der gjort siden kl. 10.25. Internationale tv-kanaler som BBC og CNN er heller ikke tilgængelige og Kathmandus internationale lufthavn er lukket for udgående trafik.

Alle politiske ledere er ”høfligst” blevet bedt om at blive hjemme og er de facto under husarrest. Der er meldinger om, at studerende er blevet bedt om at forlade uddannelsesinstitutionerne højst to og to sammen og selv om kongen har udtrykt sin støtte og tillid til Nepals frie presse, så har han også manet til selvdisciplin og -kontrol. Binay - min velinformerede boss - forventer, medierne fremover vil rapportere meget loyalt hvad kongepaladset ønsker.

Situationen er rolig, men der er en del mere politi og militær på gaden. Alt er faktisk forbløffende normalt, set udefra. Jeg har ikke set panik blandt mine kollegaer eller på gaden. Usikkerheden – eller angsten – for fremtiden ser ud til at pacificere.

Så vidt jeg ved, har der ikke været demonstrationer. Når der ikke kan kommunikeres på anden vis end ansigt til ansigt, så er de jo også ret svære at organisere!
Undtagelsestilstanden suspenderer også retten til forsamlingsfrihed, så det forklarer nok også en del.

En del journalister og menneskerettighedsaktivister er gået under jorden. De politiske ledere, der har nået det, er heldige.


ONSDAG
I dag kunne nepaleserne stå op til et autokratisk kongestyre og en verden uden telefoner og netadgang. Jeg kunne stå op til en morgenvagt på taget af MS, sammen med satellittelefonen.

Jeg har overnattet på MS fordi der var stor sandsynlighed for udgangsforbud i går og planen er, at jeg bor på MS de næste par dage. Ikke fordi der er uroligheder eller noget, men nogle skal jo passe telefonen på taget!

I sidste uge havde maoisterne erklæret bandh – strejke og transportforbud – i dag og to dage frem, men det er vist glemt. Ikke mindst fordi medierne ikke længere beretter om noget som helst, der ikke er godkendt af paladset. For eksempel har der ikke været en eneste historie om maoisterne, hvilket ellers altid plejer at være forsidestof seks af ugens syv dage.

Høflige regerings/kongetro ansatte er posteret rundt om på redaktionerne og kontrollerer mediernes redaktionelle indhold. Onsdagens aviserne omtaler kongens handling, men analyserer den ikke. I stedet er der trykt en lang liste over de paragraffer, der er suspenderet som følge af undtagelsestilstanden.
Jeg nævner i flæng;

Freedom of opinion and expression
Freedom to assemble peacefully and without arms
Freedom to form unions and associations
Press and publication rights
Right against preventive detention
Rigth to information
Right to property
Right to privacy

Så det er jo kun en ringe trøst at der samtidig er en liste over de rettigheder, der fortsat er gældende under undtagelsestilstanden, såsom retten til uddannelse, religionsfrihed, lighed og retssikkerhed (!)

Når det er sagt, så skylder jeg at fortælle om de mange nepalesere, der faktisk håber kongens magtovertagelse vil føre noget positivt med sig. Flere af mine kollegaer håber at det vil føre til fredsforhandlinger med maoisterne. Kongens dundertale til de politiske ledere, hvor han gjorde klart, at han vil slå hårdt ned på og forfølge korruption, giver også anledning til håb.

I dag er det endnu mere forbløffende, så normalt alting syner. Jeg var forbi på ambassaden og udvekslede informationer igen i dag. Vi har meget ihærdigt forsøgt at komme i kontakt med de danske udviklingsarbejdere, der sidder uden for Kathmandu. Hidtil kun med begrænset held. Ingen kender situationen uden for Kathmandu-dalen. Heller ikke hos RSS, der er Nepals svar på Ritzaus. Nyhedsbureauet er en officiel kanal, så journalisterne har ikke meget andet valg end at skrive som paladset ønsker, men netop derfor håbede vi på, at de havde adgang til deres stringer-net ude i landet. Jeg var forbi kl. 18.30 med Binay, der tidligere har arbejdet der. Der har de adgang til det internationale nyhedsbureau AFP, så jeg fik printet de internationale fordømmelser, som Kofi Annan, USA og Indien har udtrykt. De hænger nu på opslagstavlen i MS reception.

..... (Onsdag aften)

Pludselig blev vores aftensmad afbrudt af den sprøde lyd af en ringende telefon! Et vindue på 30 minutter med åbne telefoner gav vores administrator mulighed for at kontakte alle DWere. De er i god behold. Puh.
Dertil fik vi beretninger om, at udenlandske journalister nu er landet og for under en time siden var en af maoisternes topfolk igennem på radio, hvor han i meget stærke vendinger fordømte kongens magtovertagelse og sagde, at maoisterne under ingen omstændigheder vil forhandle fred med kongen. Det er et tegn på, at kongen ikke forud for sin afskedigelse af regeringen havde underhåndsaftaler med maoisterne. Eller med Indien. Manmohan Singh, Indiens premierminister, har udskudt et SAARC møde med ”uroligheder i regionen” som begrundelse. Dermed vil han ikke møde Kong Gyanendra og være med til at legitimisere ham som Nepals udøvende magt.

Maoistlederen strakte hånden ud til de politiske partier og sagde, at alle i Nepal må forene sig og fortælle kongen, at man ikke ønsker et autokratisk monarki. Det er den slags meldinger der betyder, at folk i morgen enten vil gå på gaden og demonstrere- eller blive hjemme af frygt for konsekvenserne. Det er en konge der ser ud til at stå meget isoleret internationalt.

Hvad det danske udenrigsministerium siger ved jeg endnu ikke. Jeg ved, at de EU-lande, der har ambassader i Kathmandu mødtes onsdag eftermiddag og bryggede på en fælles udtalelse.

De nepalesiske tv-stationer er alle forvandlet til uinteressante skødehunde. Jeg falder i søvn foran fjernsynet.


TORSDAG
Igen er dagens aviser fyldt med kedelige, intetsigende telegrammer. Ingen journalister har endnu trykt en artikel under eget navn, siden kongen tog over i tirsdags. Jeg har ikke tjekket mail i ter dage nu og min søster er den eneste jeg har ringet til på satellittelefonen. Det var en kort samtale, for batteriet døde midt i det hele. Det er to dage siden nu. Jeg prøver igen senere i dag.

Danske medier har ikke henvendt sig i det tidsrum, hvor vi holder satellittelefonerne åbne. Hvad laver I egentlig derhjemme? Er det hele gået op i en pave med halsbetændelse, en tale til nationen og lidt dansk valgkamp. Hallo! Her er der 25 millioner nepalesere, hvis konge lige har taget magten. Journalister og politiske aktive, menneskerettighedsforkæmpere og studerende bliver arresterede eller holdt under husarrest.

Bortset fra dét, så skinner solen og bilerne kører, trods den påståede maoist-bandh. Hvis ikke det var for det kampklædte politi på hvert hjørne, ja, så ville det jo bare være en helt almindelig dag på kontoret. Det er det bare ikke. Jeg vil gerne kunne skrive meget mere, men nu er jeg på vej på vej over til ambassaden, hvor jeg forhåbentlig kan maile denne tekst,

Knus og mange tanker
Line, Information and Advocacy Advisor, MS Nepal