Uge 49

MS Nepals informations enhed har de sidste to år udgivet en kalender. En almindelig Mayland er det ikke, for vi har både nepalesisk og ”dansk” dato, måned og år.( I Nepal er vi pt. i 2062) og telefonlister på helikopter service og en oversigt over ”retningslinier for NGOer i Nepal”. I år har jeg været trækhest på produktionen og min uge begyndte med at jeg fik det seneste - og sidste - udkast til gennemsyn inden trykningen. Min kollega Anders Thormann har lavet nogle fede fotocollager til at inddele månederne med, og jeg har indsat citater fra ”Declaration of Human Rights” og kalenderen er således ikke kun et rent dato-teknisk redskab, men også en mulighed for at kommunikere nogle MS-værdier.

Om aftenen var jeg til pizza og feriebilleder hos Andrew og Mark, to australiere der netop har besteget et bjerg. Det havde lavet en sjov video over og eftersom vi var 20 mennesker til at kommentere på deres forbrændte næser og skumle fjorten dage gamle skægstubbe, blev det til en længere forestilling.

Tirsdag var jeg til møde hos en af MS Nepals partnere, SAWTEE. SAWTEE skal også til Hong Kong på søndag. Jeg fik en briefing på de punkter, Nepal har med til forhandlingsbordet ved de kommende WTO forhandlinger og snakkede ellers landbrugssubsidier og Doha-runde.

Tog til aften-yoga og spiste middag med Feyzi hjemme i Patan. Feyzi er en canadisk pige, der nu har været i Nepal i tre år og snart skal videre i verden. Desværre.

Onsdag blev jeg hjemme for at få lidt ro til at læse to tykke WTO-rapporter og ellers opdatere mig selv med en masse andet ulæst. Det er første gang jeg har gjort det her med at arbejde hjemme, men det var meget rart og faktisk også effektivt nok, selv om Roma - min hushjælp - ikke kunne lade være med at kigge forbi hver halve time og lige høre om jeg ikke trængte til et eller andet. Om eftermiddagen var jeg til et foredrag med Dr. Jane Goddall, der har arbejdet med chimpanser i Afrika i 40 år og er kendt for at have fundet ud af, at aber (også) anvender redskaber til at skaffe sig føde. Hun er et eller andet sted i nærheden af de 80 år og havde en meget ung ånd og det smukkeste ansigt. Hun illustrerede sine sjove historier med abelyde og fik flettet et par fredsbudskaber ind også. Meget inspirerende.

Torsdag var sådan en almindelig dag på kontoret, med fællesmøde og første udkast til en artikel om Nepal og WTO. Jeg hang ud foran computeren til kl. 20.15 og tog videre til en fødselsdag. Jeg var hjemme kl. 23.30 og ræsede gennem byen i min lille Suzuki. Bortset fra de stakkels folk der var sat til at opstille bannere med kongevenlige slogans henover vejen, var gaderne helt øde.

Fredag var en stor dag i Nepal. En dag mange havde set frem til med lige dele frygt og forventning. Både partierne, kongen og maoisterne var i spil - på hver deres måde. Maoisternes tre måneder lange våbenhvile udløb - men de udsendte heldigvis en morgenbesked om, at de forlænger med en måned. Kongen landede klokken 16 efter tre uger i udlandet og havde derfor udkommanderet alle ansatte i centraladministrationen til at stå i fuldt nationaldress og tage imod ham i gaderne. Og så havde alle ambassadører også pænt at møde op! De fleste skoler var mere eller mindre lukkede, da også skolebørn skulle være med til at byde ham velkommen og da flyet var landet, blev der fyret 32 kanonsalutter af. Altså tænk hvis Margrethe gjorde det samme!

Hvis ikke det også var fordi UML-partiet, der er Nepals næststørste, også samtidig havde inviteret til massedemonstration kunne det også bare have været en lidt mindre almindelig dag på kontoret, men dog inden for kategori. Det blev det ikke. Jeg var ude med videokamera for at filme de 30.000 demonstranter og lege lille pressefotograf. Jeg skulle egentlig bare lære kameraet lidt at kende før jeg tager det med til Hong Kong, men jeg endte med at have fotage af stenkastende politi, en mand der får spark i hovedet og en håndgranat midt på vejen. (Den gik aldrig af, men blev brugt til at skabe panik og opløse en mængde aggressive demonstranter.) Og efter dén runde, tog jeg tilbage til MS for at sige farvel til en god kollega, der har fået nyt job. Jeg skulle egentlig have været til en fest, men jeg var faktisk lidt mør i hovedet efter de mange indtryk fra demonstrationen og endte med at falde i søvn til fjernsynet.

Lørdag var en sund dag, med yoga, tai chi og meditation i det fri, fødselsdags fest for Kirstine og farvelfest for Rebecca. Søndag var der sørme yoga igen, brunch med et hold veninder og så en løbetur med udsigt til alle de hvide bjerge. Jule tam tam hos Hanne og Jacob, komplet med julesang, gløgg og musetrapper.