De første fire uger på job

Puh jeg nåede det. Tre artikler til MS bladet Kontakt, der i februar har et tema om Nepal, skulle afleveres i dag. Klokken 16 laver jeg de to sidste interviews og så var det ellers tilbage gennem den allerværste myldretidstrafik for at skrive. Heldigvis arbejder tidsforskellen mellem Danmark og Nepal til min fordel. Jeg er foran og får fire timer forærende.
Den ene artikel handler om internt fordrevne flygtninge, den anden om konfliktens indflydelse på børn og endelig har jeg lavet en artikel med en masse statistiske informationer.
Især den med børnene har været interessant at researche.

I går interviewede jeg tre børn, der nu bor i Kathmandu sammen med deres familier. 22 mennesker i to små mørke rum uden møbler. Jeg vil tro hvert rum er på 12 kvadratmeter. 22 mennesker! Hvert rum koster 700 rupies - eller noget der minder om 60 Dkr. - om måneden. For det får man fire kolde cementvægge, et vindue uden glas og sivmåtter på gulvet. Hm. Og her går jeg og kigger på en fire etager stor lejlighed!
Børnene går ikke længere i skole, for det er der ikke råd til. Huslejen har ikke været betalt de seneste to måneder og familierne risikerer snart at skulle flytte ud. Det var svært at sætte sig ud i bilen og køre tilbage til min egen virkelighed. Ligeså i dag, hvor jeg har interviewet to drenge på ni og ti år. Drenge der begge blev fløjet ud fra Jumla regionen, der er en af de hårdest ramte konfliktområder i Nepal, i helikopter. Begge deres fædre er blevet dræbt og mødrene kan ikke længere forsøge dem. Derfor er de nu installeret på et midlertidigt børnehjem i Kathmandu, mens en privat organisation prøver at finde en kostskole til dem. De sad og tegnede tegninger af deres landsby, mens jeg interviewede dem. Og begge græd, da jeg spurgte til deres familier derhjemme. Av. Hvor føler man sig dum og magtesløs, når man så får sagt at det er helt ok at savne sin familie - for det gør journalisten også. Min indlevelsesevne er ikke altid af det gode...

Ellers har mine arbejdsopgaver i de første fire uger været noget af en blandet landhandel: oversættelsesopgaver, nyhedsbreve til Danmark, artikler til hjemmesider og ikke mindst planlægning og hjælp til de tre danske journalister, der har gæstet Danmark.

Jeg har endnu ikke fået meget luft til de ideer, som min blok er fyldt med. Efter nytår skulle det lette. Lige nu hedder det møder, møder og møder. Og måske skal jeg afhold een enkelt skriveworkshop for de øvrige DWere. Som noget helt nyt er ALLE kaldt ind til Kathmandu, fordi situationen i de områder hvor folk sidder ikke ser så god ud. Alle føler sig vist nok forholdsvis trygge i deres egne hjem og på arbejdet. Men det er efterhånden blevet meget svært at komme frem og tilbage på vejene, fordi der er lagt afspærringer ud og erklæret bandhs - udgangsforbud. Gæstehuset på MS bliver derfor fuldt besat i løbet af den første uge i december. På sin vis hyggeligt, men jeg ved også bliver hårdt for mange. Som Jannie, der er kommet ind i dag, sagde: ”Vores hverdag er jo rolig nok, men det strammer til og vi sidder måske i en falsk tryghed om at vi bare kan tage bilen og køre væk. Måske er det den mulighed, der nu er ved at blive lidt vanskelig!

PS. Hvem har en god løsning på hvordan man bager æbleskiver uden æbleskivepande?